Kommentar til Byrådsmøde 16.september 2024

Mille Renée Larsen (A) havde sendt afbud, hendes stedfortræder Sofie Exner (B) var indkaldt, hun
nåede frem fra Sønderho til 4. punkt, Første behandling af Budgetforslag 2025.
Der var ingen meddelelser fra borgmesteren, men han takkede de borgere der havde deltaget i
borgermødet.
Budgetopfølgning pr.31. juli 2024
Budgettet for i år, ser ud til at holde, da man tidligere har skåret næsten alle penge til udvikling
væk.
Et merforbrug i Børne- og kulturudvalget (BKU) skyldes at fondsmidler vedrørende projektet i
Ungehuset først afregnes i 2025.
788.000 kr på Økonomi- og Planudvalgets (ØPU) område påvirker kassebeholdningen, da der er
tale om tilbageskødning af byggegrund (køber fortrød).
Budgettet blev taget til efterretning.
Førstebehandling af budgetforslag for 2025 og budgetoverslagsår 2026-2028
Egentlig var punktet formeldt, idet man har planlagt at budgettet skal vedtages på byrådsmødet
d.7.oktober, og 1. behandling skal foregå tre uger før.
Der var ingen formeld drøftelse, men der blev sagt mange ord, og i skrivende stund er den
økonomiske situation total ændret, så vi må afvente, hvad man når frem til i byrådet.
Forslag til lokalplan 134 for dige ved Sønderho.
Ansøgning af medfinansiering fra kystpuljen i 2023 blev ikke imødekommet, men der bliver søgt
igen i oktober 2024.
Der er blevet foretaget miljøkonsekvensvurdering, så det er nu klar til at blive sendt i offentlig
høring i 4 uger.
Det blev godkendt.
Den nye Fritids- og idrætspolitik har været i offentlig høring. Der var indkommet et høringssvar fra
de to jagtforeninger, som ville gøre opmærksomme på, at de også eksisterede, men de bakkede i
øvrigt op om politikken.
Den blev godkendt.
Mødeplanlægning for 2025.
De politiske møder skulle endeligt fastlægges.
Liste B stillede ændringsforslag om, at byrådsmøderne blev flyttet fra kl. 19-21 til kl.17-19, af
hensyn til politikkernes civile liv.
Det kom til afstemning.
For stemte 6 (B, Ø og Anders Frey)

Imod stemte 5 (C, V og Johan Brink)
Ændringsforslaget blev vedtaget, så i 2025 foregår byrådsmøderne altså i tidsrummet 17-19.
Dog vil jeg påpege, at erfaringen viser, at sluttidspunktet ikke ligger fast.
Datoerne for de politiske møder i byråd og udvalg i 2025 kan ses på Kommunens hjemmeside.
Lisbet Petersen fra Enhedslisten