Politisk kommentar

Så er politikerne igen trukket i arbejdstøjet.

Jeg vil gerne have lov til at sætte punktum i sagen om kontakten til Molslinjen, som jeg behandlede i min sidste kommentar inden sommerferie

Det er i direkte fortsættelse af sidste byrådsmøde, hvor den fremtidige kontakt med Molslinjen var til behandling, og C erklærede, at de ikke ville være tungen på vægtskålen og derfor stillede ændringsforslag om, at punktet skulle til fornyet behandling i Økonomi og planudvalget. Derfor var punktet på dagsordenen på mødet i Økonomi og planudvalget d.8.august og på det møde ville C gerne vælge side.

 

Det blev besluttet at det ikke er forvaltningen, men kun Økonomi og planudvalget som mødes med Molslinjen, altså fastholdelse af den gamle praksis. Og ikke nok med det, det var foreslået at der skulle afvikles et temamøde for byrådet med repræsentanter fra Molslinjen. Det vedtog man skulle bortfalde.

Det er nu endeligt besluttet, at byrådet afskæres for kontakt med Molslinjen.

De eneste der har kontakt med Molslinjen fremover er medlemmerne af Økonomi og planudvalget.

Nu kan der ikke træffes bindende beslutninger på de møder der holdes med Molslinjen, så man kan sige, at det ikke får den store praktiske betydning, men det forekommer mig besynderligt, at 5 af byrådsmedlemmerne afskærer resten af byrådet for kontakt med Molslinjen.

 

Lisbet  Petersen medlem af Enhedslisten