Enhedslistens tanker om Lycium

Ideen med at lægge et museum for Vadehavet midt i den natur man skal beskytte, er i sig selv en absurditet, hvor er beskyttelsen henne?
Men for arkitekten er det tilsyneladende en forudsætning, og det vil betyde at man i anlægsfasen vil belaste både selve det beskyttede område, samt tilkørselsvejen med tung trafik, og det er vejen slet ikke anlagt til, og der vil blive rodet godt rundt i klitområdet.
Forudsætter man at det bliver bygget, vil en bygning af den pågældende aktitekt
erfaringsmæssigt tiltrække mange turister, og mange vil muligvis komme på cykel, men mange vil også komme i bil og bus.
Et er, at det er tilladt, at parkere på stranden, men ligefrem at bruge stranden som parkeringsplads for museet kan vel ikke være tilladt.
Derudover vil den planlagte udsigt fra museet blive ikke en udsigt over Vadehavet, men en udsigt til en parkeringsplads. Man kunne selvfølgelig vælge at sløjfe udsigten til de parkerede biler, men så forsvinder arkitektens ide om at anbringe det i yderste klitrække.
Det kan ende med en stor belastning og nedslidning af netop den natur man laver et museum for.