Politisk kommentar til byrådsmødet 18.marts

Det blev meddelt, at afgørelsen i Taxasagen er anket, så sagen er alligevel ikke slut
endnu.
Der er kommet et møde i stand med skatteministeren d.12.04.24. Borgmesteren,
Viceborgmesteren og Kommunaldirektøren deltager.

Byrådet tog afsked med Kurt Kirstein Kirkegaard (C) som af helbredsmæssige årsager
anmodede om at udtræde af byrådet.
Hans stedfortræder Tina Haldan Gotthardensen (C) afløste ham så på byrådsmødet.
Hun indtræder også som medlem af Børne- og kulturudvalget.
Lasse Harder Schousboe (Ø) udtræder af Det Rådgivende Udvalg for Vadehavet på
grund af arbejdspres.
Niels Fischer-Nielsen (C) blev valgt til nyt medlem af udvalget.
Genåbning af budget.
Ud over at man ønsker at styrke kassebeholdningen i 2024, så gemte dette punkt
også på et ændret fokus for miljøindsatsen på Fanø.
Frem for primært at fokusere på implementeringen af DK 2020 planen, som er den
langsigtede plan for miljøarbejdet på Fanø, har den megen regn og det forhøjede
grundvandsspejl på Fanø flyttet fokus til klimatilpasning.
Da stillingen som klimamedarbejder er blevet ledig d.1.2.24. foreslår forvaltningen
at den nye klimamedarbejder, udover implementeringen af kommunens DK 2020
plan også skal arbejde med klimatilpasningsplanen., herunder borgerinddragelse
samt generel planlægning.
Det er på den baggrund, at forvaltningen mener at de ekstraordinære midler til
teknisk forvaltning kan udskydes, og forvaltningen kan arbejde, med de eksisterende
ressourcer og relevante interessenter på at løse opgaverne vedr. naturpleje,
bygningsvedligehold, byggesagsbehandling og planlægning.

Forvaltningen foreslår, at
1. Orienteringen vedr. klimaindsatsen tages til efterretning
2. De ekstraordinære midler fra det tekniske område 500.000 kr. udsættes til
2025

3. Aftalen om at styrke det folkeoplysende arbejde med 75.000 kr. i 2024 og
frem udgår.
4. Aftalen om at styrke kulturområdet ved at tilføre 75.000 kr. yderligere til de
frie kulturmidler fra 2024 og frem udgår.
5. 400.000 kr. fra puljen til ø-forskønnelse udgår.
Der var opbakning til punkt 1,3,4 og 5.
Men det eneste parti, som stemte for punkt 2 var Liste Ø, som kom med følgende
mindretalsudtalelse:
Liste Ø stemmer for, da vi mener, at vi ved at lægge de 500.000 kr. i
kommunekassen og søge penge til konkrete klimatilpasningsopgaver sikrer, at vi får
udnyttet pengene bedst muligt.
De to erhvervsrepræsentanter i Destination Vadehavet, skal vælges hvert andet år,
Hanne Thyssen og Sofie Jansen blev genudpeget.
Årsberetning 2023 fra Borgerrådgivningen.
Vi fik tilsagn fra Plan- og boligstyrelsen om tilskud til oprettelse af en
borgerrådgivningsfunktion i oktober 2021. Tilsagnsperioden løber i årene 2022-
2024. Fanø Kommune indgik en frivillig aftale med Esbjerg om at benytte deres
borgerrådgiver.
Borgerrådgiveren fik i 2023 fra Fanø 28 henvendelser fra i alt 9 borgere primært
inden for velfærdsområdet.
Der var almindelig enighed om, at man også på næste års budget vil arbejde på at
fastholde denne service.
Plejecentret på Fanø
Etape 1, som omfatter ombygning og tilbygning af plejecentret og servicearealer,
sættes nu i gang.
Det betyder ikke, at håndværkerne nu går i gang, for alle processer inden for det
offentlige tager tid. Der skal udarbejdes nye lokalplaner, lægges budget og sikres
finansiering. Men det bliver sat i gang nu.
Oplæg til ny kulturpolitik for Fanø Kommune.
Oplægget har været i offentlig høring og på det efterfølgende møde i Børne- og
kulturudvalget blev besluttet, at der skulle tilføjes yderligere temaer og afsnit.
Denne nye version blev så fremlagt i byrådet.
Den blev vedtaget, dog undlod Liste A at stemme.

Selskabsgørelse Energnist I/S
Det er en fortsættelse af sagen fra tidligere byrådsmøder. Nu blev det vedtaget at
1. Fanø Kommune fastholder ejerselskabet af Energnist efter selskabsgørelse af
forbrændingsanlæggene.
2. Energnist I/S opløses i forbindelse med selskabsgørelsen da Energnist
aktiviteter organiseres i et eller flere kapitalselskaber, og
3. den oparbejdede overdækning i Energnist I/S indgår i det samlede
økonomiske regnskab med affaldskunderne i overensstemmelse med hvile-i-
sig-selv-princippet.
Justering af kvalitetsstandard for praktisk hjælp
Kommunen modtog et brev fra Ankestyrelsen d.30.11.2023 om at kommunens
kvalitetsstandard var i strid med serviceloven fordi der ikke var angivet, at der kan
bevilliges hjælp til tilberedning af mad og til indvendig vinduespudsning.
Kommunen rettede i kvalitetsstandarden, men det er ikke blevet godkendt i
byrådet, men det er det så nu.
Forslag fra C om en sag om legepladsprojektet ved Realen fremstilles for det
politiske niveau
Egentlig er det en sag mellem Realen og Skovlegepladsens bestyrelse, idet
Skovlegepladsen har stillet 400.000 kr. til rådighed til renovering af legepladsen ved
Realen. Men Det konservative folkeparti mente at sagen skulle politisk behandles,
da kommunen har vedligeholdelsespligten på arealet.
På et møde i Erhvervs-, natur- og teknikudvalget blev forslaget vedtaget af C og A,
men Ø begærede sagen i byrådet.
På byrådsmødet blev forslaget forkastet, da kun C og A stemte for.
Til slut på byrådsmødet var to forslag fra Erik Nørreby (V) som vedrørte TV-Fanø.
Det ene er, så vidt jeg er blevet orienteret, blevet behandlet på de sociale medier.
Da jeg ikke kan se, at de to punkter har noget politisk indhold, afstår jeg fra at
kommentere dem.
Lisbet Petersen fra Enhedslisten