Fanøs selvstændighed er truet

De nye boligskatteregler rammer Fanø hårdt, kommunen mister et tocifret
millionbeløb i skatteindtægt, så kommunen kan ikke lave et budget, der overholder
de kommunale servicekrav.
Enhedslisten Fanø opfordrer regeringen til hurtigst muligt at få kigget på sagen, da
kommunerne blev lovet, at den nye boligskattereform ikke ville påvirke
kommunernes økonomi.
Fanø mister 4.016 kr. pr. indbygger – efter de afledte effekter på tilskud og udligning
– i indtægter på grundskylden, hvorfor Fanø uden sammenligning er den kommune,
der bliver hårdest ramt. Faktisk bliver Fanø ramt mere end 5½ gange hårdere end
nærmeste kommune. En ændring i den størrelsesorden ville svare til, at
nabokommunen Esbjerg mistede ca. 465 mio. kr. eller Københavns Kommune ville
miste 2,6 milliarder kroner.
Enhedslisten Fanø

https://fanoe.dk/fanoe-kommune/kaempe-oekonomisk-bombe-truer-fanoe-byraadet-kalder-timeout-i-budgetprocessen