Molslinjen viser sit sande ansigt

Enhedslisten Fanø tager skarpt afstand for Molslinjens tiltag om at opkræve parkeringsafgift på Esbjerg Havn. Vi mener ikke, at de juridisk har ret til det, og samtidig ser Enhedslisten ingen grund til at besøgende til Fanø eller borgere på Fanø skal betale yderligere penge til en kapitalfonds overskud. Molslinjen er en privat virksomhed, og de forsøger at presse så mange penge ud af ruten til Fanø som muligt.

Enhedslisten Fanø er også bange for at betalingsparkering i Esbjerg vil medføre øget bilisme på Fanø.

I Danmark har vi en mangeårig tradition for, at kritisk infrastruktur er ejet af fællesskabet. Vi har fastholdt dansk ejerskab og sikret god service for borgere og besøgende.

https://fanoe.dk/fanoe-kommune/fanoe-kommune-oensker-ikke-betalingsparkering-ved-faergen-paa-esbjerg-siden